Møbler, inventar og indretning til professionelle
Ring på: +45 47 31 46 00
Din restaurants indretning spiller en stor rolle, hvad angår den samlede gæsteoplevelse. Det er videnskabeligt bevist, at vi spiser med alle vores sanser – heriblandt synet. Det er derfor vigtigt, at du har en flot og indbydende indretning, så du ikke afskrækker potentielle gæster. Din restaurant bør nemlig være en lige så stor fryd for øjet, som jeres serveringer er for ganen.
Her kan du få inspiration til indretning af restaurant.
For at komme godt i gang med din restaurant indretning, skal du først og fremmest bestemme dig for en indretningsstil. Her vil det være en god idé at vælge en indretningsstil, der passer til din målgruppe. Er det en familierestaurant, hvor der er behov for mere praktiske og modstandsdygtige møbler? Her kan det være en idé at vælge en bordplade i laminat, da de er nemme at rengøre og vedligeholde.
Er det en mere eksklusiv restaurant? Så kan du vælge møbler, som også ser mere eksklusive ud. Hertil kan du vælge nogle flotte træborde eller bordplader i mamor.
Du bør også finde en indretningsstil, som passer til den type mad, I serverer. Er det et asiatisk køkken? Eller måske er I mere ovre i det italienske eller franske køkken? Måske drager I inspiration fra nordiske råvarer?
I en fransk bistro vil det eksempelvis være oplagt, at have møbler i nogle mørkere nuancer, og gerne i materialer såsom træ og læder. Disse møbler giver en mere varm og hyggelig atmosfære.
I en restaurant hvor der er fokus på nordiske råvarer, giver det derimod bedre mening, at have en mere moderne og skandinavisk indretningsstil. Her vil møbler i lyst træ og med skarpe rene linjer og geometriske former passe bedre.
Ved at matche indretningen til køkkentypen, giver det en bedre helhedsoplevelse for gæsterne.
Når du har fundet din indretningsstil, kan du begynde at finde de rette møbler til restauranten. Møbler spiller en utrolig stor rolle i forhold til det samlede udtryk, som et rum kan afgive. Skal rummet virke varmt og hyggeligt, kan det være en idé at bruge mørkere eller jordnære nuancer. Her kan du eksempelvis bruge sofabænke i læder, eller vælge restaurantstole i mørkt træ.
Skal restauranten være mere moderne og minimalistisk, kan det være en idé at benytte skarpe geometriske former i sine møbler og bruge sorte eller hvide møbler.
For at skabe mere dimension til rummet kan du vælge at kombinere firkantede- og runde borde, eller eventuelt tilføje nogle høje barmøbler.
Et godt bevægelsesflow er også et afgørende element, når det kommer til helhedsoplevelsen af restauranten. Det kan mindske hyggen, hvis der ikke er nok luft mellem bordene, og gæsterne sidder for tæt på hinanden. Det kan ligeledes gøre det svært for dine medarbejdere at bevæge sig ordentligt rundt, og de kan risikere at stå i vejen for gæsterne, når de eksempelvis skal præsentere menuen.
Måden du placerer både borde og stole på har derfor en stor betydning. For at bevare pladsen, er det en en god idé at placere sofabænke langs væggen, og kombinere dette med mindre firkantede borde. Her vil der være mulighed for at rykke på bordene og eventuelt sætte dem sammen, hvis der kommer et større selskab.
Der er også mulighed for at kombinere både firkantede og runde borde i restauranten, hvilket også skaber mere dimension til rummet. En fordel ved runde borde er, at der som udgangspunkt kan sidde flere personer her end ved et firkantet bord, uden at det optager mere plads. Ligeledes kan de være nemmere for medarbejderne at komme forbi.
Det er vigtigt at vælge borde og stole, som passer til alle typer af gæster. Der skal gerne være plads til både store og små grupper af mennesker, så det er klogt at have borde i varierende størrelser.
De fleste restauranter og caféer har et barområde, og her er der rig mulighed for at udnytte pladsen til flere gæster. Med et par flotte og behagelige barstole, får du skabt flere siddepladser i restauranten. Disse pladser er mere uformelle, og egner sig særligt godt for personer, der enten ønsker at få en hurtig bid, eller for personer der spiser alene. Samtidig kan du evt. udnytte din bardisk til ekstra siddepladser.
Hos Lobo Contract hjælper vi meget gerne med restaurant indretningen. Vi har gennem årene skabt mange hyggelige indretninger, med en atmosfære som emmer af god stemning. Så skal du i gang med renovering af din restaurant, eller overvejer du at skifte indretningen ud, så står vi klar til at hjælpe.
Følg os på Facebook – Instagram – YouTube – LinkedIn og bliv løbende inspireret.
Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 47 31 46 00 eller på mail, for at aftale et uforpligtende møde, hvor vi kan snakke om idéer og løsninger.
SanGiovanni Ristorante - Aalborg
Restaurant og Bar - Dronning Louise - Esbjerg
Cantina - København
Restaurant Kanalen - København